23948sdkhjf

Lammhult: Stor vækst og stigende indtjening

Det ser ud til at gå den helt rette vej for den svenske designvirksomhed Lammhult, der med et nyt kvartalsregnskab kan bryste sig af en stor fremgang set i forhold til samme periode sidste år.

Nettoomsætningen er steget til 221,1 millioner svenske kroner mod 198,3 året før, mens resultatet før skat er endt på 9,3 millioner svenske kroner. For samme periode i 2017 var tallet 2,6.

Fremgangen ses særligt tydeligt indenfor forretningsområdet Public Interiors, skriver administrerende direktør og koncernchef i Lammult Sofia Svensson i en kommentar til regnskabet. Det forretningsområde tæller blandt anden den danske afdeling Lammhults Bibliotekdesign med hovedsæde i Holsted.

Selvom indtjeningen er vokset indenfor salget af biblioteksdesign, er tendensen ikke den samme på hjemmarkedet i Sverige. Her er salget kun vokset svagt, men det endelige resultatet er balanceret af de gode tal fra Pucblic Interiors, fremgår det af kommentarerne til regnskabet.  

Målet for Lammult er en organisk vækst på 10 procent om året. Indtil videre har det tal ligget på syv procent i 2018.

Foruden Lammhults Biblioteksdesign har virksomheden også et showroom i København.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079