23948sdkhjf

Oplev fremtidens løsninger i nyt demohus

- Vi er i gang med at flytte den danske byggeindustri. Den ser ikke ud som i dag om 10 år.

Ordene kommer fra John Sommer, salgsdirektør i MT Højgaard, som henvisning til Circle House Demonstrator, som blev indviet i Valby i slutningen af september.

Demohuset er en prototype på Lejerbos ambitiøse byggeprojekt; Circle House. Projektet er det første almene boligbyggeri i verden, som opføres efter cirkulære principper. De 60 boliger opføres i Lisbjerg ved Aarhus og skal efter planen stå ifærdige i 2020.

- Det er vigtigt, når Lejerbo tager ansvar og efterspørger de cirkulære løsninger og innovation, at vi så kan vise, at det her kan lade sig gøre og forhåbentlig også kan inspirere andre til at skalere de her løsninger op, siger direktør Kasper Guldager Jensen fra 3XN’s innovationsafdeling, GXN, der er en del af styregruppen.

Et ’learning by doing’-projekt
Circle House involverer efterhånden flere end 35 virksomheder på tværs af værdikæden i den danske byggebranche. Blandt disse er Troldtekt, der har været Cradle-to-Cradle-certificeret siden 2012.

- Vi tror på, at Circle House bliver en positiv business case, som viser, at man kan bygge bæredygtigt og cirkulært uden at bygge dyrt. Det er et ’learning by doing’-projekt, hvor alle led i værdikæden sidder med ved bordet. Stemningen blandt partnerne er meget positiv, siger adm. direktør Peer Leth.

Udgangspunktet for projektet er, at 90 procent af de anvendte materialer skal kunne genanvendes. Hos Velfac, der leverer vinduerne til projektet, har man arbejdet med målrettet med den problemstilling. Vinduet, der skal anvendes i Circle House, er Velfac 200 Energy, er over de seneste år blevet videreudviklet, så det kan adskilles i rene materialefraktioner og93 procent af materialerne restløst kan genanvendes.

- Åbningen af Circle House Demonstrator viser, at det cirkulære byggeri kan lade sig gøre - også selv om der endnu er mange uafklarede spørgsmål, som projektet forhåbentlig giver svar på de kommende år, siger arkitektkonsulent René Lohmann-Jørgensen fra Velfac.

Kildesortering og materialebanker
Troldtekts akustikplader er baseret på naturmaterialerne træ og kan således vende tilbage til naturen som kompost eller indgå som ressource i nye materialer.

Men for at det kan ske i større omfang, skal der være aktører, som ser sund forretning i at indsamle og sortere fraktioner af affald på byggepladsen, pointerer Peer Leth:

- Jeg håber, at Circle House kan blive et pilotprojekt for at arbejde med kildesortering og materialebanker. Det skal være sådan, at man om 40-50 år kan se i en database, hvilke materialer der er brugt, og at de materialer ikke er påvirket med for eksempel miljøskadelig maling undervejs i levetiden, siger han.

Circle House: Hvem står bag?

Projektet har til formål at udvikle og udbrede viden om cirkulært byggeri i hele branchen, på tværs af siloer. Derfor samler projektet aktører på tværs af hele byggeriets værdikæde. Målet er et skalerbart cirkulært fyrtårnsbyggeri der udbydes og opføres markedsvilkår.

Styregruppe
Lejerbo (bygherre), GXN Innovation, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), MT Højgaard, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Kommune
Aarhus Kommune lægger grund til selve byggeriet.

Arkitekter
Fællestegnestuen bestående af 3XN, Lendager Group, Vandkunsten.

Industripartnere
Orbicon, Dansk Beton, Spæncom, Peikko, Kalk, Dovista, Velfac, Komproment, Rockwool, Caverion, Gyproc, Tarkett, NCC Construction, Kingo Karlsen, Tscherning, RGS Nordic, Troldtekt.

Konsulenter
Responsible Assets, Horten Advokatpartnerselskab, Lauritzen Advising, Hildebrandt & Brandi

Projektet er støttet af
Realdania og Miljøstyrelsens Udviklings og Demonstrations Pulje (MUDP).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078