23948sdkhjf

Tilfredsstillende regnskab fra DFI-Geisler

Bordpladeproducenten fra Nykøbing Mors kom ud af 2010 med et overskud på 7,57 mio. kroner efter skat – det bedste resultat i tre år.
2010 blev endnu et udfordrende år for køkkenbranchen, men alligevel formåede bordpladeproducenten DFI-Geisler at præstere et væsentligt bedre resultat end året før.

Bruttoresultatet faldt en smule – fra 51,7 til 50,9 mio. kroner – mens resultatet før skat steg fra 2,5 til 10,1 mio. kroner.

På bundlinjen øgede virksomheden fra 1,8 til 7,6 mio. kroner, og det skaber tilfredshed hos ledelsen:

- Regnskabsåret blev præget af et fortsat svagt køkkenmarked i Skandinavien samt tilpasning af antallet af produktionssteder. Når der henses til disse forhold, anses årets resultat for værende tilfredsstillende, oplyser DFI-Geisler i sin ledelsesberetning.

I 2011 kalkulerer man med et uændret aktivitetsniveau, mens som følge af de gennemførte tilpasninger, forventer virksomheden et forbedret resultat.

Om DFI-Geisler
Virksomheden er skabt i 2006 ved at sammenlægge to af markedets stærke producenter, Dfi og Geisler, der er grundlagt i hhv. Herning i 1976 og Bykøbing Mors i 1987.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079