Tømrerlærlinge dumper på stribe
I en tid hvor mere uddannelse til faglærte danskere er i fokus, dumper tømrerlærlinge i de store byer på stribe ved svendeprøven.
På landsplan dumpede 16 pct. af tømrerlærlingene ved svendeprøven.
Der er flere forklaring på disse høje dumpeprocenter. Men flere peger, ifølge ErhvervsBladet, på reformen af erhvervsuddannelserne, Reform 2000.
De nye tømrerlærlinge, der gik til svendeprøve i september, var det første kuld, der blev uddannet efter retningslinierne i Reform 2000, oplyser uddannelseskonsulent Torsten Poulsen, Træfagenes Byggeuddannelser til ErhvervsBladet.