23948sdkhjf

Sorte tal hos ATI

Efter et år med svagt stigende omsætning kan den nordjyske underleverandør glæde sig over et lille plus på bundlinjen for 2010.
Overskuddet lyder på knap 40.000 kroner efter skat, og det er en forbedring i forhold til 2009, hvor ATI Møbelindustri kom ud med et underskud på knap 60.000 kroner.

Bruttofortjenesten er steget fra 0,8 til 1,06 mio. kroner, og med årets resultat udgør firmaets egenkapital nu godt 0,5 mio. kroner:

- Selskabets drift har udviklet sig rimeligt tilfredsstillende i år – med svagt stigende omsætning. Der forventes en større positiv udvikling i 2011 og fremover, lyder det i ledelsesberetningen fra Lars Henrik Nielsen, der i 2004 overtog Skørping-firmaet og samtidig ændrede navnet fra Aarestrup Træindustri til det nuværende.

ATI Møbelindustri er underleverandør til polstermøbelindustrien og producerer blindstel til alle typer af polstermøbler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069