23948sdkhjf

Global vækst i efterspørgslen på trævarer

Over det meste af kloden melder man om stigende efterspørgsel på trævarer. Det gav højere priser i 1. kvartal, og udviklingen ser ud til at fortsætte.
Sidste år steg den globale efterspørgsel på nåletræ med ca. 18 %, og det har medført, at trævarepriserne nu ligger på det højeste niveau i 10 måneder i både Nordamerika, Asien og Europa.

Og udviklingen ser ud til at fortsætte, skriver internetportalen woodnet.se med henvisning til en ny markedsrapport fra Wood Resorce Quarterly.

Her konstateres det nemlig, at det globale forbrug af træ var ca. 20 % højere i 1. kvartal 2011 end i samme periode sidste år. Tendensen til højere efterspørgsel ventes fastholdt året ud – primært drevet af Kina og de katastroferamte områder i Japan.

I både Kina og Japan har man set stigende priser på de fleste træsorter siden begyndelsen af 2009, og især Kina har svært ved at følge efterspørgslen. Over de seneste fem år har landet mere end firedoblet sin trævareimport, der i 2010 udgjorde 9,4 mio. m³.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085