23948sdkhjf

Skagerak modtager ærespris

Ikke kun studerende fik tildelt priser til årets FSC Design Award 14. november.

Også møbelproducenten Skagerak modtog en pris – æresprisen.

Prisen blev tildelt af Magasinet Mad & Bolig, der de seneste fem år har været vært for awarden.

Prisen gives til en virksomhed, der tør gøre en forskel for bæredygtigt design og produktion.

- Bæredygtighed betyder sammen med gennemsigtighed og en troværdig storytelling mere og mere for fremtidens forbrugere. De vil kort sagt have ansvarligt producerede produkter, og de vil ikke fyldes med varm luft, siger chefredaktør for Mad & Bolig, Ulla Johanne Johansson om prisen.

I en pressemeddelelse giver Skagerak derfor også udtryk for stor begejstring over prisen:

- Denne pris er særlig vigtig for os, da den bekræfter os i, at vores mantra om at opføre sig ordentlig, have respekt og tage ansvar gør en positiv forskel. Vi har fået prisen, netop for det vi gør i Skagerak, siger Jesper Panduro, ejer og direktør i Skagerak.

Skagerak er en del af B Corp-bevægelsen, der med sine certificeringer sikrer høj grad af social og miljømæssig ansvarlighed i virksomheden.

Skagerak er desuden tilknyttet en række andre organisationer, der arbejder for bæredygtighed og ansvarlighed – herunder ansvarlig træforsyning og skovforvaltning .

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078