23948sdkhjf

Pressalit øger indtjeningen

Effektiviseringer og et lavere omkostningsniveau har genskabt en fornuftig indtjening hos producenten af køkken- og badeværelsesudstyr.
Omsætningen endte uforandret på 460 mio. kroner, men på bundlinjen formåede Pressalit Group at løfte resultatet fra 0,1 til 11,9 mio. kroner efter skat.

Det fremgår af virksomhedens 2010-regnskab, som netop er offentliggjort:

- Som forventet medførte stabiliseringen af markedet en stabilisering af afsætningen. Det er, ved en fortsat effektivisering og nedbringelse af omkostningsniveauet, lykkedes at genskabe en fornuftig indtjening, lyder det fra ledelsen, der betegner resultatet som forventet.

Med 2010-resultatet råder Pressalit over en egenkapital på 172 mio. kroner. Selskabet beskæftigede ved årets udgang 386 medarbejdere, heraf 306 i Danmark.

I det nye regnskabsår, der blev indledt ved årsskiftet, forventer Pressalit en fortsat langsom forbedring af markedsforholdene. Effektivitet og omkostninger vil også stå højt på dagsordenen i 2011, hvor ledelsen forventer et resultat på niveau med 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109