Designfirma halverer overskuddet
Det industrielle designfirma, Designit Product Division A/S i Århus, fik halveret overskuddet i 2003/04 til 1,3 mio. kr. før skat fra 2,7 mio. kr. året før.
Firmaet er stiftet i 1991 af de tre industrielle designere fra Arkitektskolen i Århus, Anders Geert-Jensen, Mikael Jørgensen og David Fellah, der ejer det gennem Holdit A/S. De betegner resultatet som tilfredsstillende i forhold til forventningerne og budgetterer med et noget bedre resultat i 2004/05, skriver Dagbladet Børsen.