Erhvervsudvikling Vest åbner kontor i Kina
Erhvervsudvikling Vest etablerer fra 1. november i samarbejde med Sønderjyllands Amt et lokalkontor i Kina.
Kontoret, som bliver en udstikker af Erhvervsudvikling Vests kontor i Bruxelles, får en dansk kontorleder i Christina Hansen samt tre kinesiske ansatte. Målet er både at hjælpe danske virksomheder med at finde kinesiske samarbejdspartnere, men også at hjælpe danske virksomheder ind på det hastigt voksende kinesiske marked, fremgår det af Jydske Vestkysten.