23948sdkhjf

Erfarne køkkenfolk åbner Svane Køkkenet i sjællandsk hovedby

Svane Køkkenet, der er en del af køkkenkoncernen TCM Group, styrker sin markedsposition i hovedstadsområdet med åbningen af en ny, stor konceptbutik i Køge. Det fremgår af en pressemeddelelse. 

- Køge er et område i stor vækst, som har planer om udbygning af nye boligområder, hvor der skal bygges tusindvis af nye boliger. Markedet for Svanes køkkener er særdeles interessant, og byen har længe stået på ønskelisten over steder, hvor vi gerne ville åbne yderligere en køkkenforretning, siger Svane Køkkenets kædechef Torben Nielsen.

Bag butikken står to erfarne køkkenfolk, der gennem de seneste ti år har drevet flere køkkenbutikker på Sjælland.

I de seneste år har de drevet butik i Køge, men vælger nu at skifte til Svane Køkkenet. Det glæder kædechefen:

- Med de to franchisetagere får vi et stærkt makkerpar, som både har et indgående kendskab til køkkenbranchen og ikke mindst til det lokale marked i Køge. Når butikken samtidig får den absolut bedste placering, giver det kæden et optimalt udgangspunkt for at opbygge en god forretning, siger Torben Nielsen.

Fremtidens konceptbutik
Franchisetagerne satser stort med en butik på 600 kvm, som indrettes i samarbejde med koncept- og designansvarlig, arkitekt, MAA Rolf Birk fra Svane Køkkenets udviklingsafdeling.

Butikken får facade ud mod den trafikerede Lyngvej, hvor alle de store varehuse ligger. I det nyrenoverede bolighus på Gammel Lyngvej, som skal stå færdigt i starten af 2019, kommer butikken til at ligge side om side med to andre boligkæder - Idé Møbler og SengeSpecialisten.

De to franchisetagerne ser frem til åbne butik i de nye lokaler:

- Svane Køkkenet udvikler hele tiden nye designs til køkken og bad, og må i dag betegnes som branchens mest innovative køkkenbrand. Dette univers glæder vi os til at blive en del af og til at kunne invitere vores kunder ind i, siger den ene franchisetager, Allan Jensen.

Butikken får i starten af det nye år forpremiere med præsentationen af Svane Køkkenets nye 2019-design. Primo februar skulle butikken være klar til Grand Opening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109