Salg af Labofa Munch er i sigte
Møbel- og stoleproducenten i Skælskør har forbedret sin økonomiske udvikling, hvorfor et salg af virksomheden er rykket meget nærmere.
Bestyrelsesformand i Labofa Munch og Skandinavisk Group, Ole T. Krogsgaard, bekræfter, at den sydvestsjællandske virksomhed er ved at skifte ejer. - Labofa Munch er inde i en vældig god udvikling. Regnskabet bliver ikke kønt, da der er meget opfejning, således at det, der er tilbage, er en sund virksomhed. Men man er inde på et helt nyt spor, så jeg tænker, at en løsning også er på plads der, siger Ole T. Krogsgaard til Dagbladet Børsen.