23948sdkhjf

DI har fundet midlertidig direktør

Karsten Dybvad takker af for i stedet at blive bestyrelsesformand hos Danske Bank

Karsten Dybvad fratræder derfor med det samme som administrerende direktør for Dansk Industri.

I stedet er viceadministrerende direktør, Kim Graugaard blevet udnævnt til fungerende administrerende direktør i perioden, indtil Karsten Dybvads afløser kan tiltræde. Det indgår i aftalen med Kim Graugaard, at han ikke ønsker at være kandidat til stillingen.

- Karsten og jeg er helt enige om, at det ikke er muligt at bestride de to job samtidigt. Derfor får Karsten nu mulighed for at koncentrere sig om Danske Bank, og jeg er glad for, at Kim Graugaard har påtaget sig rollen som fungerende administrerende direktør i overgangsperioden, siger formand Lars-Peter Søbye, DI.

DI’s forretningsudvalg går nu i gang med at rekruttere en ny administrerende direktør. Det sker i samarbejde med ledende partner Kenneth V. Mortensen og partner Bo Eske Jensen fra rekrutteringsvirksomheden Amrop.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.451