Hammel Møbelfabrik i betalingsstandsning
Den midtjyske møbelfabrik med 140 ansatte, Hammel Møbelfabrik, gik i går i betalingsstandsning på grund af likviditetsproblemer.
Årsagen til likviditetsproblemerne er primært en ”lagerforskydning i forhold til det oprindeligt budgetterede”, oplyser firmaet. Virksomheden vil trods problemerne fortsætte den omstrukturering og modernisering, som er i gang i øjeblikket. Produktionen fortsætter i normalt omfang, ifølge Dagbladet Børsen.