Forenklet miljøgodkendelse
Den 1. januar 2005 træder den ny bekendtgørelse i kraft, der skal forenkle arbejdet med virksomhedernes miljøgodkendelse med forenklede godkendelsesprocedurer og oplysningsniveau.
I samarbejde med brancheorganisationerne og de decentrale myndigheder vil der blive udarbejdet standardvilkår for træ- og møbelindustrien i 2005. I slutningen af 2006 er det planen, at der skal være udarbejdet standardvilkår for 20 forskellige brancher.
Som led i forenklingen er Miljøstyrelsen gået i gang med at udvikle elektroniske ansøgningsskemaer, der skal lette arbejdet for virksomheder og myndigheder og medvirke til en opstramning af sagsbehandlingstiden. Disse vil være klar til næste sommer.
Den nuværende ordning opretholdes kun for en mindre del af virksomhederne – ca. 1.600. Det handler om de såkaldte IPPC-virksomheder, virksomheder omfattet af VVM-direktivets bilag 1, samt virksomheder med et mere betydeligt forureningspotentiale.
Læs mere på Miljøstyrelsenshjemmeside
Kilde: www.reneprodukter.dk