23948sdkhjf

Ny CNC-maskine giver kæmpe skub til erhvervsskole

På Syddansk Erhvervsskole i Vejle er en ny 5- akset CNC-maskine fra firmaet Gibotech netop rykket ind på maskinværkstedet i snedkerafdelingen.

Den giver et kæmpe løft til mulighederne indenfor træfagene, skriver skolen i en pressemeddelelse.

- Vi skal sikre de rette kompetencer hos vores elever, så de er klar til at møde morgendagens udfordringer på arbejdsmarkedet og kan bidrage med nytænkning og viden om nyeste udstyr, siger Lars Due Juhre, campuschef på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

- Som uddannelsesinstitution er vores undervisningsfaciliteter også væsentlige i tiltrækningen af nye elever. Derfor er det altid glædeligt, når vi lykkedes med at opgradere vores teknologiske udstyr, så vi som skole følger med tiden og kan uddanne Danmarks dygtigste til gavn for de unge selv og brancherne, fortsætter han. 

Moderne og tidssvarende undervisning
Den nye maskine kan ikke alene løse helt andre typer af produktioner end eleverne ellers er vant til.

Den giver også eleverne mulighed for at lave mere komplekse typer af fræsninger og vinkler, som udfordrer elevernes evner til at tænke i nye former for bearbejdning af træ.

Med en frihøjde på godt 1 meter i stedet for ca. 20 cm, som findes på skolens øvrige maskiner, giver det nye muligheder i undervisningen.

Henrik Madsen, der er faglærer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, har været med til at teste den nye CNC-maskine. For ham er der ingen tvivl om, hvad det nye udstyr betyder:

- Vi står nu med det nyeste udstyr inden for CNC-området, og det er jeg stolt af. Det viser, at vi følger med udviklingen og giver eleverne mulighed for at lære forskellige maskiner og styringer at kende. Den nye CNC-maskine giver os en unik mulighed for at styrke elevernes evner til at tænke i CAD-CAM programmering og forskellige styresystemer, så de er rustet til lærepladsen og fremtidige job, siger han.

CNC-maskinen er blevet en realitet gennem en investering på 1,6 mio. kr. fra det nationale Videnscenter for Automation og Robotteknologi.

Videnscentret blev i 2017 udpeget af Undervisningsministeriet og er etableret som et konsortium mellem Syddansk Erhvervsskole, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og EUC Syd. Den nye investering skal være med til at styrke den faglige udvikling på tværs af videnscentrets samarbejdspartnere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078