23948sdkhjf

Rekordmange til FSC-dag

Den 11. maj dannede kunstmuseet Trapholt rammen om den årlige FSC-dag, hvor rigtigt mange virksomheder og organisationer havde valgt at deltage under temaet FSC-certificering af emballage.
Aldrig før har FSC Danmarks årsdag haft så mange deltagere – 54 repræsentanter fra 44 virksomheder og organisationer – og det er et tegn på, at fremgangen for FSC-mærket fortsætter, mener sekretariatsleder i FSC Danmark, Loa Dalgaard Worm:

- Vi er glade for, at så mange mødte op i år, både kendte og nye ansigter, og vi håber, at dagen har givet de fremmødte en masse inspiration, som de kan tage med sig i deres videre arbejde med FSC, siger hun ifølge FSC Danmarks hjemmeside.

Indspark om FSC-emballage
Efter en veloverstået generalforsamling fik de fremmødte mulighed for at hente inspiration til FSC-certificering af emballage.

Dan Kjærsgaard fra Emballagebureauet var inviteret til Kolding for at fortælle om de nyeste emballagetrends, og han gav sit bud på fremtidig emballage med fokus på bæredygtighed.

Efterfølgende præsenterede Erik Lindroth fra Tetra Pak virksomhedens strategi for bæredygtighed nu og i de kommende år, hvori FSC spiller en central rolle.

Afsked med formand
Dagen sluttede af med et kursus omkring brug af FSC-mærket, hvor fokus lå på de nye logoregler. Sideløbende kunne interesserede virksomheder få en rundvisning på udstillingen ”Bæredygtigt design – en skov af idéer”, som FSC Danmark står bag.

På generalforsamlingen blev der taget afsked med formand Kasper Kopp fra Tracer, som træder ud af FSC Danmarks bestyrelse. Andrew Long fra Kvik blev desuden valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem i det økonomiske kammer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126