Haubjerg Interiør A/S øger omsætningen
Kontorindretningsvirksomheden Haubjerg Interiør A/S med base i Esbjerg er tæt på at fordoble sin omsætning.I 2004 forventes omsætningen af nærme sig 78 mio. kr.
Den kraftige vækst hænger bl.a. sammen med, at virksomheden vandt en af Danmarks største indretningsopgaver de sidste par år i forbindelse med etableringen af ca. 700 arbejdspladser hos Københavns Energi i Ørestaden. Alene denne opgave repræsenterer en værdi af ca. 15 mio. kr., skriver ErhvervsBladet.
Indehaveren mener, at kontormøbelbranchen i dag ikke længere er bæredygtig.
- Jeg elsker konkurrence, men det vi oplever i øjeblikket er ikke konkurrence. Det er krig på liv og død, forklarer Torben Haubjerg til ErhvervsBladet.