23948sdkhjf

Øget eksport giver vækst hos Global Timber

Øget fokus på eksport og styrket salg til hjemmemarkedet giver Århus-virksomheden Global Timber en fremgang på 40 %.
Normalt er marts en stille måned i dansk træindustri, da det meste af byggeriet stadig ligger i vinterdvale. Men for Global Timber i Højbjerg ved Århus blev marts på alle måder lys og munter:

Trægrossisten omsatte 40 % mere end budgetteret og satte derved rekord i virksomhedens blot femårige levetid.

Ifølge medejer og kommerciel direktør Kasper Fredsted er det et øget fokus på eksport og en styrkelse af hjemmemarkedet, der er lykkedes.

Indenrigs flyttede firmaet den 1. januar i år sit lager til Hovedgård og ansatte Internationalt Hårdttræs tidligere lagerchef Jørn Andreasen. Global Timber har også et nært samarbejde med Hovedgaard Savværk.

Om Global Timber
Global Timber har i dag har kunder i 35 lande og egen repræsentation i Asien, Østeuropa og Sydamerika, ligesom man har et tæt samarbejde med producenter i Afrika.

En del af salget foregår gennem datterselskabet Wood-Stone, som under tilnavnet "architectural surfaces" - og med projektleder Thomas Holmgaard Bak i front - fokuserer på rådgivning og projektsalg af hårdttræ, trægulve ude og inde samt keramiske fliser fra førende producenter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094