Gubi overtager Cinal
Designmøbelfirmaet Gubi har overtaget det unge designfirma Cinal ApS, der gennem de sidste par år med stor succes har markedsført opbevaringsmoduler, småborde m.v., som er fremstillet med en unik, patenteret bukke- og fineringsteknik.
Designmøbelfirmaet Gubi overtager Cinal
Cinal-produkterne, der sælges i mere end 30 lande, produceres og forhandles nu under navnet Gubi Cinal Collection, fremgår det af Danish Furniture Online.
Cinals stifter, Morten Brorsen, vil fortsat arbejde med design og produktudvikling for kollektionen. Han ejer desuden rettighederne til den særlige produktionsteknologi, som Gubi benytter via en licensaftale, skriver Danish Furniture Online.