Ny miljøpolitik hos DLH
Den danske trægrossist, DLH-koncernen, lancerer i den nærmeste fremtid en ny miljøpolitik, der har til formål at stille virksomheden stærkere end konkurrenterne.
DLH er af flere af græsrodsorganisationerne tidligere blevet kritiseret for at handle med træ, der er fældet ulovligt.
Et centralt led i den endnu ikke offentliggjorte politik bliver, at DLH vil sætte præcise mål på, hvor meget af det træ, koncernen køber og sælger, der skal være miljøcertificeret efter forskellige normer, fremgår det af Dagbladet Børsen.