23948sdkhjf

Kvist Industries fik overskud i 2010

Et forkortet 2010-regnskab endte med et plus på lidt over en million kroner hos møbelproducenten.
Efter to år med røde tal på bundlinjen kunne Kvist Industries i 2010 fremvise et overskud på 1,021 mio. kroner.

Det fremgår af virksomhedens nyligt offentliggjorte årsrapport, hvori ledelsen betegner resultatet og udviklingen som tilfredsstillende.

Kvist Industries har dog i årets løb skiftet regnskabsår, så man fremover følger kalenderåret. 2010 dækker derfor kun perioden 1. juli - 31. december 2010.

I 2011 budgetterer ledelsen med et positivt resultat, og virksomheden kunne da også tidligere på måneden fortælle, at året er indledt med stigende aktivitet. Således lå ordreindgangen ved udgangen af april måned på et niveau svarende til de første seks måneder sidste år.

Læs mere i artiklen Betydelig fremgang hos Kvist Industries
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076