Ikea har succes i Tyskland
Den svenske møbelkoncern har succes på det tyske marked. Ikea forventer en vækst i omsætningen på mindst 10 procent.
Ikeas kraftige vækst betyder, at møbelkoncernen vil fortsætte sin ekspansion. Fremover vil koncernen etablere tre nye varehuse hvert år i Tyskland. Tyskland er Ikeas største marked med 20 pct. af den samlede omsætning, efterfulgt af Storbritannien, USA og Frankrig. Sverige har kun 8 pct. af den globale omsætning, fremgår det af Dagbladet Børsen.