Pressemeddelelse fra Aarslev Polymere Industri A/S
I en pressemeddelelse beretter Aarslev Polymere Industri A/S, og den nye samarbejdsaftale virksomheden har indgået med Scanroll ApS.
Aarslev Polymere Industri A/S, der er beliggende i Aarslev på Midtfyn, er en ordreproducerende virksomhed indenfor plastindustrien. Virksomheden er underleverandør af formstøbte emner i polyuretan (PUR) bl.a. indenfor områderne skosåler, handicaphjælpemidler, møbler, bådtrailere, legeredskaber samt diverse tekniske artikler.
Scancoll ApS, der er beliggende i Nørre Aaby på Fyn, beskæftiger sig med produktion og salg af komponenter til bl.a. sko og møbelindustrien.
Scancoll ApS varetager fra 1. november 2004 salgsarbejdet for Aarslev Polymere Industri A/S i Skandinavien vedrørende skosåler og udvalgte tekniske komponenter.
Samarbejdet er etableret med henblik på at styrke Aarslev Polymere Industri A/S’ position på det skandinaviske marked.
Ændring i Aarslev Polymere Industri A/S’ ledelse
Aarslev Polymere Industri A/S har pr. 1. oktober 2004 ansat Jan Høeg som direktør. Jan Høeg kommer fra en stilling som teknisk direktør i skokoncernen Rieker, Rumænien. Jan Høeg har tidligere arbejdet 18 år for Ecco, senest som produktionsdirektør i Ecco Thailand.
Tidligere direktør Steen Eichler Jacobsen overtager posten som bestyrelsesformand og vil fremover primært beskæftige sig med overordnede udviklingsopgaver.
Aarslev, den 22. november 2004
Aarslev Polymere Industri A/S