Kinnarps atter i minus
Kontormøbelvirksomheden Kinnarps A/S med base i Brøndby har for tredje år i træk fremvist et regnskab i minus.
I Kinnarps A/S regnskab for året 2003/2004 blev det til et underskud på 10,2 mio. kr., og virksomheden har dermed sat knap 50 mio. kr. til siden 2001, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Virksomhedens ledelse betegner dog resultatet som tilfredsstillende, set i lyset af at dette års underskud kun er halvt så stort som de 21,4 mio. kr., firmaet tabte sidste år. Derudover er omsætningen steget med 20 pct. til 98,1 mio. kr., hvilket er en præstation i den svært trængte branche for salg af kontormøbler og –indretning, skriver Dagbladet Børsen.