23948sdkhjf

Plus flytter produktion til Letland

Plus A/S, med base i Vejen, er en af Europas største producenter af havehegn. Virksomheden har flyttet 200 arbejdspladser til Letland.
På fabrikken i Letland produceres omtrent 80 procent af de varer, som Plus sælger. Tilbage i Vejen bliver administration, salg og marketing, ligesom lager og ekspedition også forbliver i Danmark.

Endelig bliver der en del arbejdspladser til overfladebehandling og desuden opretholdes ifølge direktøren en smule træproduktion i Vejen, fremgår det af DR Syd.

- Det har været nødvendig for at skabe en mere konkurrencedygtig virksomhed. Vi kan producere langt billigere i Østeuropa end i Danmark, siger direktør Frans Vindbjerg til DR Syd.

Plus A/S omsætter for 270 millioner kroner på årsbasis. Virksomheden beskæftiger 300 ansatte, hvoraf der er 200 medarbejdere i Letland og 100 i Vejen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079