Traditionsrig møbelbutik bliver til bolighus
Schmidt Møbler i Grenaa bliver nu omdannet fra møbelforretning til moderne bolighus. Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Samtidig får butikken et nyt navn – nemlig Schmidthuset.
- Vi vil naturligvis stadigvæk have stort fokus på salg af kvalitetsmøbler. Men med navneskiftet vil vi vise, at vi vil være et bolighus, som tilbyder attraktive brands til hele boligen. Derfor er jeg stolt af i midten af marts at kunne præsentere vores nye 250 kvadratmeter store Hay-afdeling, siger forretningens nye direktør Jesper Schmidt til avisen.
Han fortæller, at målet er at vende trafikken, så folk fra hele Djursland kører til Grenaa for at shoppe i stedet for at køre til Aarhus eller Randers, som tendensen er i dag.
Jesper Schmidt er fjerde generation i Schmidt-familien, der står i spidsen for forretningen.
Han overtager posten efter sin far Jens-Ove Schmidt, der for halvandet år siden blev udsat for en så alvorlig ulykke, at han ikke kunne fortsætte driften er Schmidt Møbler – det nye Schmidthuset.