23948sdkhjf

Akustik-virksomhed flytter og fordobler kapaciteten

Tripplex Acoustic har for få måneder siden flyttet sin træproduktion fra Skanderborg til Virklund ved Silkeborg.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Den Amager-baserede virksomhed er specialiseret i fremstilling af akustiske og bæredygtige træprodukter til beklædning af lofter og vægge, og med flytningen markeres en ny tid, hvor Silkeborg bliver hjertet i forretningen:

-Det er stedet her, som nu bliver centrum for vores virksomhed, og vi vil gerne tiltrække nogle medarbejdere, siger Kurt Braarup Vestergaard vil avisen.

Han fortæller, at virksomheden blev flyttet til de nye lokaler ved Virklund Sports for at få mere plads til maskinerne.

Med de nye lokaler er kapaciteten nemlig fordoblet, og Tripplex kan nu boltre sig på 2000 kvadratmeter mod 1000 kvadratmeter i Mesing ved Skanderborg.

Tripplex har blandt andet leveret sine træprodukter til udstillingsakvariet Den Blå Planet og Novo Nordisk og Moesgaard Museum

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111