23948sdkhjf

Danskere vinder Nordamerikas højeste kontorbygning i træ

10 etager fordelt på 42 meter. Det gør bygningen T3 Bayside i Toronto til den højeste moderne kontorbygning udført i træ i hele Nordamerika. Og det er det danske arkitektfirma 3XN, som har tegnet rekord-bygningen. 

- Med Canadas enorme skovarealer er det oplagt at bygge i træ, udtaler Jens Holm, partner og leder af 3XNs kontor i New York. 

- Den synlige trækonstruktion giver bygningen et markant udtryk og skaber samtidig et varmt og taktilt miljø for bygningens brugere. Desuden er miljøbelastningen ved en træbygning markant lavere end betonbyggeri. 

Det internationale ejendomsudviklingsselskab Hines har valgt det danske arkitektfirma 3XN til at designe T3 Bayside, som bliver den første kontorbygning i det nye havnekvarter Bayside ved Lake Ontario i Toronto, Canada. Bygningen ventes at tiltrække mere end 3.000 arbejdspladser til området. 

Binder by og havnefront sammen
T3 Bayside er designet til at være et markant vartegn for den nye bydel og vil bidrage til at skabe liv og aktivitet i området. Udover kontorfaciliteter er der i stueplan plads til butikker, cafeer og gallerier, som er  med til at gøre den centrale plads foran bygningen til et offentligt samlingssted i bydelen.

Bygningen skal indeholde et fleksibelt kontormiljø med en blanding af kontorfælleskaber og fællesarealer, der kan justeres efter brugernes behov. Bygningen kan tilpasses til at huse et større hovedsæde eller en række mindre virksomheder indenfor forskellige brancher.

Med den nye træbygning kan 3XN føje endnu en bygning til sin Bayside-portefølje, der allerede tæller beboelsesejendommene Aquabella og Aqualuna, der ligeledes opføres i det nye havnekvarter. 

Træbygningen bliver en central indgang til Bayside-kvarteret ved at skabe forbindelse mellem byen og havnefronten, så folk søger mod havnefronten. T3 Bayside skal således bidrage til at virkeliggøre en ambitiøs lokalplanen om at revitalisere den gamle industrihavn, der skal omfatte både beboelse, forretninger og kontorbyggeri.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109