23948sdkhjf

Nye veje til en bedre bundlinje

De klassiske ledelsesdiscipliner var lagt på hylden, da godt 100 aktører fra træ- og møbelindustrien forleden diskuterede, hvordan branchen føres tilbage på vækstsporet.
Det idylliske Hotel Vejlefjord dannede en smuk ramme, da Træets Arbejdsgivere (TA) torsdag den 9. juni bød velkommen til Træ- og Møbelindustriens Årsdag 2011.

Og står det til arrangører og oplægsholdere, må mange virksomhedsledere indstille sig på at kigge nye veje, hvis branchen skal holde sig ’langtidsfrisk’, som TA havde valgt at tematisere dagens indhold.

Der var således hverken produktionsoptimering, afsætning eller kvalitetsstyring på dagsordenen, der med kyndig hånd blev styret af journalist Hans-Georg Møller. Derimod var det begreber som arbejdsmiljø og CSR, der prægede dagens overskrifter:

- Det, vi skal gøre som forening, er at forberede vores medlemmer på det, de skal holde øje med i fremtiden. Og det her er helt klart nogle krav, der kommer. Vi tror, at CSR i bred forstand kan være med til at holde virksomhederne langtidsfriske, og det skal vi som branche være klar til, forklarer TA-formand Henrik Thorlasius-Ussing.

God ledelse og det sunde liv
Fælles for dagens emner var, at de kræver investeringer, der umiddelbart er svære at aflæse på bundlinjen, men budskabet fra TA var ikke til at tage fejl af: Udviklingen kan ikke vælges fra, og alle er nødt til at forholde sig til de ’blødere’ værdier, hvis træ- og møbelindustrien skal holde sig konkurrencedygtig – eller ’langtidsfrisk’ – i de kommende år.

For at skabe en ’langtidsfrisk’ træ- og møbelindustri handler det ifølge Henrik Thorlasius-Ussing om at skabe en virksomhedskultur, der i højere grad formår at sætte både organisation og individ i højsædet. Organisatorisk handler det om god ledelse og tydelige mål, fordi det er her, rammerne for fremtidens udvikling skabes. På medarbejderniveau skal der fokus på det sunde liv og på at tage ansvar – både for sig selv og kollegerne.

TA havde til lejligheden produceret en tegnefilm, der på en let forståelig og humoristisk måde formidlede budskabet, og organisationen har efterfølgende fået stor positiv feedback på såvel filmen som arrangementet i sin helhed:

- Med temaet ’langtidsfrisk’ tror jeg, vi har fat i noget centralt, og jeg er sikker på, at folk forstod budskabet og i hvert fald tog noget af det med hjem, siger Henrik Thorlasius-Ussing, der sammen med resten af TA vil tage tråden op i den kommende tids dialog med virksomhederne.

Wood Supply sætter i denne uge yderligere fokus på Træ- og Møbelindustriens Årsdag 2011. Følg med her på portalen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078