23948sdkhjf

Hay og Aros skaber nyt socialt samlingssted

I løbet af sommeren 2019 åbner museet Aros i Århus op for det nye Aros Marked - et åbent opholdsrum for lokale og tilrejsende gæster, som gratis kan besøges, og som bliver til i tæt samarbejde med den danske møbel- og designvirksomhed Hay.Det oplyser museet på sin hjemmeside.

Aros Marked er opdelt i specialindrettede zoner, hvor man for eksempel kan spise i restauranten, tage en pause på fortovscaféen, slappe af i loungen, koncentrere sig i studieområdet eller besøge det nye shopområde. Der er forskellige muligheder alt efter hvilken stemning og humør man er i. 

 Aros Marked er resultatet af et samarbejde mellem Hay og Aros og en total forvandling af museets niveau 4. Med Hays filosofi om at moderne design skal udspringe af en god idé, innovativ teknologi og ukompliceret æstetik, har virksomheden skabt den visuelle identitet, som præger Aros Marked.

Hos Hay har det været et oplagt samarbejde at tage del i.

- Forestil dig en trekant, hvor hjørnerne repræsenterer arkitektur, kunst og mode. I midten af den trekant er Hay placeret, og alt, hvad vi foretager os, udspringer herfra. Kunst kan i den sammenhæng bidrage med noget meget uforudset, som er virkelig spændende. Og så er Hay og Aros begge virksomheder med store internationale ambitioner, hvilket gør os til oplagte samarbejdspartnere, siger Rolf Hay, founder og partner i Hay.

Også hos Aros er man svært tilfreds med aftalen med den danske designvirksomhed.

- Aros involverer mennesker og skaber aktiv deltagelse. HAY laver højkvalitetsprodukter og er interesseret i, hvordan deres møbler kan indgå i forskellige sociale sammenhænge. En fælles ambition om at skabe et moderne forsamlingshus og en helt ny social platform bliver til virkelighed via dette samarbejde. Vi er glade for, at vi nu kan realisere nogle af de drømme, som vi længe har haft for niveau 4, siger Aros-direktør Erlend G. Høyersten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125