Palle-system koster danske virksomheder dyrt
Manglen på en fælles praksis for kontrol med paller betyder, at danske virksomheder hver dag taber produktivitet og effektivitet.
Af Rasmus Gregersen
Det fremgår af en interview-undersøgelse, som YouGov har foretaget i perioden 3.-10. maj 2011 blandt 100 logistikansvarlige i danske produktionsvirksomheder for palle- og logistikvirksomheden Chep.
Har de indgående paller ikke har samme kvalitet som de udgående paller i det byttesystem, som kaldes pallebalancen, er resultatet tabt produktivitet, effektivitet og lønsomhed.
Svinger mellem IT og mundtlige aftaler
Danske virksomheder har ingen fælles praksis eller administration af pallebalancerne.
Nogle bruger fragtbreve, andre Excel-ark, mens andre igen overlader problemet til transportøren – eller simpelthen klarer det vha. mundtlige aftaler. Under hver femte virksomhed benytter et it-system på trods af, at hver anden virksomhed håndterer op til 5000 paller om måneden.
Undersøgelsen viser, at tæt på hver anden virksomhed (44 %) aldrig undersøgt, hvor meget det reelt koster i kroner og tid at administrere byttesystemet. Yderligere 26 % beregner omkostningerne sjældnere end hvert halve år. Dermed ved 3 ud af 4 virksomheder reelt ikke, om budgettet holder, eller i hvilke muligheder der er for at opnå besparelser. Kun ca. 12 % af de adspurgte virksomheder beregnes omkostninger per palle mindst en gang om måneden.
Den begyndende vækst i Europa har skabt øget efterspørgsel på paller, som i Danmark har ført til øgede priser på træ til paller samt leveringsproblemer af nye paller. Samtidigt er den samlede danske mængde af paller blevet mindre og mere slidt. Resultatet er et forhøjet omkostningsniveau for brug af paller hos de danske virksomheder, samt de samhandelsproblemer det medfører imellem leverandører og kunder.
Alle taber på lavere kvalitet i systemet
Erik Hauge Pedersen fra Chep i Danmark kritiserer det nuværende byttesystem, som han ikke mener er tilpasset den moderne dansk samhandelsstruktur, hvor næsten alle andre processer og rutiner er blevet grundigt optimeret.
- Problemet er, at det nuværende system sender Sorte-Per rundt imellem produktionsvirksomhederne, transportbranchen og detailhandlen, men uden at nogen vinder. Selv om nogle måske ender med flere dårlige paller end andre, så taber alle aktører i forsyningskæden i realiteten på det. Hvis systemet var mere effektivt, ville det komme alle til gode, siger Erik Hauge Pedersen.
Chep har for nyligt annonceret en ny palleløsning, som bakkes op af flere af de store detailhandelskæder.
 |
