23948sdkhjf

Morsingboer tjener styrtende på bordplader

Med et overskud på 34,3 mio. kr. sætter bordpladeproducenten DFI-Geisler fra Mors igen rekord – det syvende i streg. 

- I løbet af 2018 overtog vi en større produktion af laminatbordplader fra vores svenske søsterselskab, og det er altid en svær øvelse, at skulle justere så kraftigt op i en produktion, men det er vi lykkedes med at få til at køre optimalt, forklarer Lars Langkjær, administrerende direktør i DFI-Geisler, i en pressemeddelelse.

DFI-Geisler er ejet af den svenske køkkenkoncern Ballingslöv International, og herfra er der også ros til Mors-virksomheden.

- Jeg hæfter mig særligt ved den måde, som det er lykkedes dem at håndtere overflytningen af en stor produktion af laminatbordplader, som tidligere lå på en fabrik i Sverige. De har dermed bevist, at det er rigtigt, når koncernen satser på DFI-Geisler, som den førende leverandør af bordplader til koncernens køkkenbrands. Siger Lars Bay-Smidt, administrerende direktør i Ballingslöv International Danmark.  

Et halvt hundrede flere på lønningslisten
Forventningerne til 2019 ligger på linje med resultaterne for 2018, og Lars Langkjær fortæller, at særligt bæredygtighed vil være i fokus.

- Vi har altid haft opmærksomhed på at producere bæredygtigt, både i økonomisk forstand og miljømæssig, men i 2019 vil vi investere yderligere i produktionen, så vi kan blive endnu mere bæredygtige i fremtiden. I dag genanvendes over 80 pct. af alt vores affald, men vi vil blive endnu bedre, siger Lars Langkjær.

Endvidere søsættes en kampagne hvor virksomheden vil plante et træ, for hver træbordplade der sælges. 

Den positive udvikling hos DFI-Geisler kaster også nye arbejdspladser af sig. På medarbejdersiden er der således næsten 50 flere på lønningslisten hos i dag end for fem år siden.

DFI-Geisler A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 92,18 85,03
Resultat af ordinær primær drift 44,03 39,03
Resultat før skat 43,94 38,88
Årets resultat 34,26 30,49
Balancesum 141,01 151,06
Egenkapital 67,80 68,41
Antal ansatte 198 186
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.037