Begyndende optimisme i industrien
Der er på ny optimisme at spore i industrien. Tal fra Danmarks Statistik viser, at forventningerne til udviklingen er optimistiske.
Industriens forventninger til udviklingen de kommende tre måneder – opgjort sæsonkorrigeret – steg 3 procentpoint til indeks 1 i december fra minus 2 i november, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Produktionsforventningerne i industrien er isoleret set steget med 6 procentpoint. Endelig fremgår det af konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik at byggesektoren for anden måned i træk har positive forventninger.