Akademikernes ledighed falder
Der er faldende ledighed at spore blandt akademikerne. Den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation viser et fald fra 6,3 procent i november 2003 til 5,8 procent i november 2004.
Det er fortsat de unge og dermed typisk nyuddannede, der har sværest ved at finde job, idet arbejdsløshedsprocenten i gruppen under 30 år er på 13 procent. Et år tidligere var den oppe på 15,3 pct., fremgår det af Dagbladet Børsen.