23948sdkhjf

Q-Transportmateriel gør sig mindre sårbar

Q-Transportmateriel i Galten, der er underleverandør til træindustrien, sadler en smule om. Virksomheden har satset hårdt på produkt- og markedsudvikling det seneste års tid, hvilket også afspejler sig på bundlinien.
Q-Transportmateriel er ved at gøre sig mindre afhængig af træindustrien, fordi når træindustrien har det svært, rammer det dens underleverandører.

For et par år siden tegnede træindustrien sig for 80 pct. af firmaets omsætning, men i dag ligger niveauet på omkring 60 pct., og det forventes af dale yderligere.

Direktør og medejer Niels-Erik Lundvig fortæller til ErhvervsBladet, at firmaet er godt inde i varmen med sine systemer til intern transport og håndtering af stykgods og paller hos producenter af hårde hvidevarer, plastindusrien og medicoindustrien. De modulopbyggede logistiksystemer anvendes til såvel produktion som distribution.

- Vi har investeret flere mio. kr. i udvikling af nye systemer, som vi er ved at få registreret fem globale patenter på. I løbet af nogle måneder er de første nye innovative løsninger i markedet. Mange af vore løsninger har en tilbagebetalingstid på et år og kan afskrives som en almindelig driftsomkostning, selvom der er tale om en investering. Vi har foretaget behovsanalyser på det amerikanske og danske marked. I USA ser vi nogle rigtig gode muligheder, idet amerikanerne kan lide selv at præge deres løsninger. De nye løsninger komplementerer vore eksisterende systemer, pointerer Niels-Erik Lundvig overfor ErhvervsBladet.

Træindustrien i USA, Canada og Sverige hører til Q-Transportmateriels store eksportmarkeder. Trods faldende dollarkurs har virksomheden ikke blot fastholdt aktivitetsniveauet i USA - eksporten er sågar øget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093