23948sdkhjf

SMVere skal have videnpiloter

Landets små og mellemstore virksomheder skal have flere akademikere på medarbejderlisten. Akademikerne skal have opgaven som videnpilot. En ny ordning skal få flere akademikere ud til SMVerne.
Landets små og mellemstore virksomheder, der ligger uden for storbyerne, får med en ny ordning nu rabat på at ansætte en akademisk arbejdskraft i en begrænset periode.

Det sker i forbindelse med en ordning om videnpiloter, som videnskabsminister Helge Sander (V) er klar til at søsætte. Ordningen vil træde i kraft pr. 10. februar, hvor virksomheder kan søge om midler til ansættelse af en akademiker, fremgår det af Dagbladet Børsen.

- Vi har ønsket at gøre ansøgningsproceduren meget enkel og overskuelig, og i den forbindelse vil ansøgningerne blive behandlet i den rækkefølge, som de kommer ind, siger Helge Sander til Dagbladet Børsen.

Der gives tilskud på 9.400 kr. pr. måned i en periode på seks til tolv måneder.

I alt er der afsat 57 mio. kr. over fire år til ordningen, og det ventes at række til mindst 400 videnpiloter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063