23948sdkhjf

Midtjysk beslagleverandør solgt til svenskere

Herning-virksomheden HT Bendix er blevet solgt til den svenske koncern Bufab. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

HT Bendix er en handelsvirksomhed med rødder tilbage til 1975. Virksomheden leverer beslag og andet tilbehør til møbel- & køkkenindustrien, har 80 ansatte og omsætter for cirka 345 mio. kr. med salg i hele Skandinavien, Tyskland, Polen, Storbritannien og Frankrig.

- De seneste år er Bufab blevet kendt som de førende i den globale industri inden for C-komponenter. Vi har ledt efter en global spiller, som er stærk nok til at løfte HT Bendix til næste niveau. Det er også vigtigt med et selskab, som har en filosofi og en virksomhedskultur, som passer til HT Bendix. Vi er overbeviste om, at Bufab er den ideelle partner til fortsat vækst, siger Kaj Østergaard, administrerende direktør og talsmand for ejerne af HT Bendix.

- Jeg er stolt over og meget glad for at annoncere dette opkøb, som er et stærkt og betydningsfuldt supplement til vores virksomhed i Norden, og som medfører attraktive vækstmuligheder for begge selskaber, tilføjer Jörgen Rosengren, administrerende direktør og koncernchef for Bufab.

Ifølge en fondsbørsmeddelelse har Bufab betalt 350 mio. svenske kr. (246 mio. kr.) for opkøbet, og yderligere 70 mio. svenske kr. (49 mio. kr.) skal betales frem mod 2022, dog betinget af en stabil forbedring af virksomhedens finansielle resultater.

HT Bendix har siden 2012 været ejet af kapitalfonden Industri Udvikling sammen med Kaj Østergaard og Claus Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063