På vej mod afklaring for Hvalsø Savværks fremtid
De første spæde skridt mod en afklaring for Hvalsø Savværks fremtid er taget. Skridtene blev taget, da Miljøstyrelsens eksperter besigtigede virksomhedens arealer for at vurdere støjforholdene.
Savværkets ejer har af samme årsag sat alle investeringer i bero, idet savværkets fremtid endnu er ukendt.
Hvis Miljøstyrelsen følger Højesteretsdommen strikt og kræver, at Hvalsø Savværk skal nedbringe støjen fra de nuværende 55 decibel (dB) til 45 dB, vil virksomheden være nødt til at lukke. Derfor ser savværkets ejer, Martin Nyrop-Larsen, frem til en snarlig afklaring om virksomhedens fremtid, fremgår det af ErhvervsBladet.