Ansvar for fremtidens uddannelser
I en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri kommenteres der på, at undervisningsminister Ulla Tørnæs har sendt det signal til erhvervsorganisationerne, at de bør påtage sig et væsentligt ansvar for at finde de nødvendige praktikpladser.
Mange unge står i den situation, at de har valgt én af de 8 uddannelser, hvor den såkaldte skolepraktik er blevet afskaffet fra 1. januar 2005. De unge må, for at komme videre med en erhvervsuddannelse, finde sig en praktikplads i en virksomhed eller vælge en anden uddannelse.
Problemets omfang er, at 3.000 unge mangler en praktikplads for at kunne fortsætte den uddannelse, de har valgt. Det fik da også undervisningsminister Ulla Tørnæs på banen, og hun har sendt det signal til erhvervsorganisationerne, at de bør påtage sig et væsentligt ansvar for at finde de nødvendige praktikpladser.
Dansk Byggeri har allerede kvitteret. Vi vedkender os vores del af ansvaret for at skaffe praktikpladser og for at etablere uddannelser, der kan føre til efterfølgende beskæftigelse eller videreuddannelse. Men det kan ikke nytte, at talen om ansvar alene er et spørgsmål om, at virksomhederne blot og bare skal oprette flere praktikpladser.
Der er bestemt flere der har et ansvar i denne sag. For det første politikerne, der siden indførelsen af skolepraktikken i midten af 1990’erne, har forsømt at foretage de nødvendige justeringer og adfærdsreguleringer på uddannelsesområder, hvor skolepraktikken steg og steg år efter år.
Dernæst erhvervsskolerne, som har forsømt deres vejledningsansvar, idet de fra forsommeren 2004 har vist, at der fra 1. januar 2005 ikke ville være adgang til skolepraktik på otte uddannelser. Erhvervsskolerne har, som en del af deres arbejde, ansvaret for at vejlede de unge i retning af uddannelser, hvor der er beskæftigelses- og praktikpladsmuligheder.
De unge selv har også et ansvar for egen uddannelse, hvilket kræver mobilitet i forhold til geografi og valg af fagområde. Det kan være nødvendigt at flytte sig efter en praktikplads og måske være lidt mere bred i sit valg af uddannelsesområde. Det kan for eksempel være vanskeligt at finde en praktikplads som møbelsnedker i København, når de fleste møbelvirksomheder findes vest for Storebælt.
Men vi vedkender os bestemt vores del af ansvaret – og med god samvittighed. I byggeriet beskæftiger vi 7 pct. af arbejdsstyrken og har i dag 22 pct. af alle lærlinge. Inden for tømrerfaget, der er et af de fag, hvor skolepraktikken afskaffes fra nytår, er der beskæftiget 25.000 faglærte tømrere, og der er i øjeblikket 5.500 lærlinge og 1.000
skolepraktikelever i gang med en uddannelse. Altså hver fjerde beskæftigede er en lærling!
Dansk Byggeri har siden den politiske aftale om begrænsning af skolepraktikken igangsat flere initiativer for at fremskaffe flere praktikpladser. Vi har udviklet 5 nye korte uddannelser (2-årige mod normalt 4-årige), og der gennemføres i øjeblikket omfattende informationskampagner, hvor mange virksomheder besøges for at få oprettet nye praktikpladser. Og vi kan allerede nu se, at indsatsen giver resultat – antallet af praktikpladser inden for byggeriet er i 2004 steget med 15 pct. sammenholdt med 2003.
Endelig gør vi meget ud af at forbedre den oplevede kvalitet af uddannelsen – både i forhold til lærlinge og virksomheder. Det er nemlig forudsætningen for, at der i fremtiden er interesse dels hos virksomhederne for at uddanne unge mennesker og dels blandt de unge, der søger uddannelse og karriere i byggeriet.
Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri, 19. januar 2005.