Danske designkrykker rykker til Japan
Hvis man slår benet, er gangbesværet eller har fået foretaget en operation, kan det være en idé at få hjælp af en krykke. Men hvis man stadig ønsker at se smart ud, giver plast- og aluminiumskrykken nogle udfordringer.
Det har et firma fra Hundested gjort noget ved. Vilhelm Hertz har siden 2016 produceret håndlavede krykker blandt andet i ask- og egetræ med kernelæder. De er blandt de eneste i verden, der laver specieldesignede krykker og det har spredt dem vidt ud over den danske grænse.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Krykke med til modeugen
Krykkerne bliver i dag solgt i Belgien, Holland, Luxembourg, England og Japan. Vilhelm Hertz er grundlagt af Kristoffer Vilhelm Pedersen og Thomas Hertz og makkerparrets succes i udlandet skyldes en indsats med både tilstedeværelse til messer, fondsøgning samt nogle heldige møder.
En dag kom en kvindelig modedesigner ind i deres værksted, fordi hun var blevet opereret og havde brug for en krykke til modeugen i København. Hun gjorde dem opmærksom på, at de kunne søge støtte fra Statens Kunstfond, en mulighed de aldrig selv havde overvejet.
Det fik de og med de nye midler, kunne de deltage Health and Rehab Scandinavia i Bella Center og Rehacare i Düsseldorf. Til sidstnævnte messe nåede de at dele 4-5.000 visitkort ud til de mennesker, der samlede sig rundt om deres stand.
Japansk samarbejde
Men messen i Bella Center fik en afgørende betydning. Her mødte de en designer fra Tokyo i Japan. Han kom i praktik og boede hos dem i flere måneder, hvor han lærte om krykkerne. Her fandt de ud af, at krykker til japanere skal være lidt smallere.
Den japanske designer er i dag ved at åbne en butik i Japan, og de første ordrer er allerede kommet.
Baggrunden for at lave designerkrykker er at rykke samfundets opfattelse af krykkebrugere, og de mener udviklingen af krykker er gået i stå. De sammenligner krykker med briller og skriver på deres hjemmeside at: ”Ingen i dag ville gå med 50’ernes sygekasse-briller”.
Brud med stigmatisering
De ønsker, at krykken på samme måde som brillerne kan blive tilbehør, hvor man spørger ind til typen af brille og ikke, hvad der er sket med personens øjne.
- Her er du stigmatiseret som bruger (...). Det skal vi udover, for der er stor forskel på at have et handicap og føle sig handicappet, og der ligger meget værdi i, at folk med funktionsnedsættelse kan se sig selv, som kunder der køber deres egne ting og ikke bare brugere af hjælpemidler, siger Kristoffer Vilhelm Pedersen til Frederiksborg Amts Avis