23948sdkhjf

Forskerparker og innovationsmiljøer møder kritik

Danmarks virksomheder retter en skarp kritik mod landets forskerparker og innovationsmiljøer. Diise vidensmiljøer er for dårlige til at støtte nye virksomheder og vækstvirksomheder.
Set fra virksomhedernes synspunkt formår forskerparkerne og innovationsmiljøerne ikke i tilstrækkelig grad at leve op til selve formålet med deres etablering og eksistens.

Så skarp er kritikken i af 2004-udgaven af rapporten Global Entrepreneurship Monitor (GEM), der måler iværksætteraktivitet og forhold i 34 forskellige lande, skriver ErhvervsBladet.

I raporten fra GEM ser et panel af eksperter negativt på udviklingen af syv af de ni forhold, der regnes for at udgøre iværksætternes rammebetingelser.

- De adspurgte vurderer simpelthen, at forskerparker og innovationsmiljøer ikke er gode nok til at løse deres opgaver. Det kan muligvis ændre sig fremover som følge af ændrede rammebetingelser på området, men indtil nu har deres resultater ikke været tilfredsstillende, siger Torben Bager, til ErhvervsBladet.

Torben Bager er professor på center for småvirksomhedsforskning ved Syddansk Universitet og ansvarlig for den danske del af GEM-undersøgelsen.

Innovationsmiljøernes manglende succes skal formodentlig findes i de ressourcer, de har til rådighed.

Landets forskningsparker og innovationsmiljøer er baseret på offentlige bevillinger, og der er delte meninger om, hvorvidt disse er tilstrækkelige, fremgår det af ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062