23948sdkhjf

Byggemarked-outlet åbnet i gamle lokaler

Et nyt, kæmpe Silvan-byggemarked i Sydbyen i Kolding har efterladt en tom Silvan på den gamle adresse i Nordbyen. Det har byggemarkeds-kæden udnyttet til at åbne en ny butik med outlet, hvor det vil være muligt at gøre en rigtig god handel, hvis man mangler gør-det-selv-varer, havemøbler eller andet hus- og havetilbehør.

Der vil både være et bredt udvalg af nye varer fra Silvans 44 butikker samt et stort restmarked, hvor der vil være besparelser på op til 80 pct.

- De fleste danskere kan godt lide at gøre en god handel, og at dømme efter vores første åbningsdage i Silvan Outlet er koldingenserne bestemt ingen undtagelse. Priserne er sat meget lavt, og står man og mangler nyt til hus eller have, er der gode muligheder for at gøre et kup, siger regionschef i Silvan, Morten Lauridsen i en pressemeddelelse.

Åbent for weekendshopping
Silvan Outlet i Kolding er tiltænkt de hurtige. Der vil nemlig kun være en begrænset åbningstid, som vil strække sig over et sted mellem 10 og 14 uger hen over sommeren – og kun fredag-søndag fra 10-17.

Det nye, store byggemarked på Mosevej 1B i Sydbyen har dog ifølge Morten Lauridsen fortsat den største prioritet. Her kan man eksempelvis bestille varer online via Click & Collect, som giver kunden muligheden at hente varen i byggemarkedet efter maksimalt tre åbningstimer.

- Vi har åbnet et funklende nyt byggemarked på Mosevej 1B, og det er selvfølgelig her, vi lægger størstedelen af kræfterne med 10 dedikerede medarbejdere og fuldt fokus på kundeservice, en stor Drive-in og Click & Collect. Det ligger optimalt i forhold til Sydbyen og Koldings opland, og området er strategisk vigtigt for os, siger Morten Lauridsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078