23948sdkhjf

Ny salgschef har baggrund som både sælger og UEFA-træner

Som 21-årig blev Jesper Gylling Olsen ved en tilfældighed ansat i HTHs flagskibsforretning på Gl. Kongevej i København som butikskonsulent. Året efter fik han ledelsesansvar og siden har den ene chefstilling fulgt den anden. Der var derfor heller ikke mange betænkeligheder, da han blev spurgt, om han kunne overveje at sætte sig i stolen som salgsdirektør.

- Oprindeligt har jeg fået min køkkenopdragelse gennem HTH, så jeg blev overordentlig glad, da de ringede og spurgte, om jeg kunne være interesseret i salgsdirektør-stillingen, fortæller den nye salgsdirektør i HTH i en pressemeddelelse, Jesper Gylling Olsen.

Han understreger, at han ikke skulle betænke sig et sekund, da opkaldet fra Nobia-koncernen, der står bag mærkerne HTH, Invita og UnoForm, kom og han påbegyndte derfor rekrutteringsfasen med stort engagement.

En tur forbi møbelbranchen
Køkken-erfaringen har han hovedsageligt fra HTH, men der har været nogle år JKE Design, hvor han i fem år var franchise-tager for tre butikker og senere nordisk erhvervschef i Ballingsløv International-koncernen med ansvar for B2B-salg hos først JKE Design og senere Multiform.

I slutningen af 2014 blev han udnævnt til salgschef og dermed øverste salgsansvarlig hos JKE Design. Derudover har han været forbi møbelbranchen i fem år som salgschef. Han har løbende været beskæftiget med både strategiudvikling, opbygning af nye markeder og kundeservice.

Han lægger vægt på, at et salg ikke kun handler om at være god til at formulere sig formidle et godt produkt.

To ører og en mund
- At sælge er 90 procent psykologi og 10 procent tal. Og så bruger jeg det bedste råd, jeg har fået. Nemlig det med, at jeg er udstyret med to ører og en mund, som jeg skal bruge proportionalt. Med andre ord: Vær god til at lytte og til at forstå mennesker, siger Jesper Gylling Olsen i pressemeddelelsen.

Jesper har desuden en baggrund som UEFA-træner med licens til at træne elitehold, så han er vant til at være i gang og flytte sig både fagligt og fysisk. Han tilbagelægger hver uge 1.500 km på rejser til HTH-kontorer og butikker i Stavanger, Stockholm eller Hamborg.

Når han ikke rejser med arbejdet, holder han af at gå lange ture med sin hustru i Holbæks natur, han nyder at læse faglitteratur og så ser han gerne en god fodboldkamp i Holbæk Sportsby, når en af sønnerne spiller – eller på TV, når der er kampe med hans favorit-hold Liverpool.

Jesper Gylling Olsen er 46 år og gift med Louise Ravn Christensen, der er pædagog. Sammen har de fire børn i alderen 21, 20, 18 og 13 år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125