Sverige søger EU om storm-hjælp
Efter orkanen tidligere på måneden, vil Sverige nu søge EU om økonomisk assistance. Orkanen medførte store skader for den svenske skovindustri.
Den svenske regering har endnu ikke færdigformuleret ansøgningen og har heller ikke afgjort, hvor mange penge, der skal søges om, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Sverige er ikke det eneste land, der ønsker forhandlinger med EU-kommissionen. Også Letland, hvor stormen ligeledes gjorde omfattende skade, er allerede i forhandlinger med EU-Kommissionen om hjælp fra Solidaritetsfonden, fremgår det af Dagbladet Børsen.