23948sdkhjf

Panorama Vinduer- og Døre vil til tops

Iværksætter Jesper Pedersen, der er idémanden bag Panorama Vinduer- og Døre vil til tops. Ambitionen er at blive landets største producent af plastvinduer- og døre inden for fem år.
Jesper Pedersen startede sin produktion af plastvinduer- og døre i 1999 i Silkeborg. Nu er målet at blive Danmarks største producent af plastvinduer- og døre i løbet af fem år.

Dermed skal firmaet, der i dag ligger på en 4.-5. plads, slå konkurrenterne som blandt andet omfatter Primo Vinduer a/s, der er en del af plastkoncernen Inter Primo.

For at geare virksomheden til fremtidig vækst har Jesper Pedersen været på opkøb og købt nabogrunden på 6.000 kvm med en tilhørende bygning på 1.800 kvm. Derudover har iværksætteren været på maskinindkøb i England, fremgår det af ErhvervsBladet.

I øjeblikket har Panorama Vinduer- og Døre 37 medarbejdere, hvilket forventes af stige med cirka 20 i løbet af i år, når produktionen sættes i vejret.

- Det går rigtig godt, og det er svært at bevare pessimismen, siger den 35-årige iværksætter Jesper Pedersen til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078