23948sdkhjf

Passerer milliarden: Jysk-selskab slår netrekord

Jysk Nordic slår rekord på nettet. 

For første gang har Jysk-selskabets salg på nettet nået en milliard kroner, og det skete endda med to måneder tilbage af regnskabsåret 2018/19. Det skriver finans.dk. 

Salget i Jysk Nordic sker både via 1.300 butikker, digitalt salg med afhentning i de fysiske butikker, såkaldt ”click and collect”, og så som digitalt salg med direkte levering til kunderne. Det er denne sidste gren af forretningen, som nu for første gang har passeret milliarden. 

- For os er det vigtige at være, hvor kunderne gerne vil handle. Vi kan se hastig vækst i onlinesalget på alle markeder, så det agerer vi da efter, samtidig med at salget også vokser i de andre kanaler. For os det afgørende med vækst uanset hvor kunderne vil handle, siger Niels Veien, ansvarlig for blandt andet det digitale salg i Jysk Nordic-ledelse, til finans.dk. 

Læs også: Jysk bruger millioner på modernisering og åbning af nye butikker

Han oplyser også, at Jysk Nordics samlede digitale salg – direkte digitalt salg plus ”click and collect” – nu er på 10 pct. af forretningen. Til sammenligning udgjorde Jysk-koncernens samlede digitale slag omkring 6 pct. tidligere i år.

Med de 1.300 butikker står Jysk Nordic for godt halvdelen af samlede Jysk-koncerns 2.800 butikker. Jysk Nordic har ansvar for aktiviteterne i Europa med markante undtagelser som de tysktalende lande, Italien, Frankrig og Spanien.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094