SMVerne fik succes i 2004
En konjunkturvurdering fra Håndværksrådet viser, at 2004 blev et godt år for landets små og mellemstore virksomheder.
Således lyder konjunkturvurdering fra Håndværksrådet.
Seks ud af ti små og mellemstore virksomheder forventer ifølge Håndværksrådet, at årsresultatet for 2004 vil være bedre end i 2003. Færre end to ud af ti forventer, at det bliver dårligere, kunne man læse i ErhvervsBladet for nylig.
Landets små og mellemstore virksomheder har også øget antallet af medarbejdere.
18 procent af virksomhederne oplyser, at de har øget medarbejderstaben i 4. kvartal 2004, mens kun ti procent har måttet afskedige medarbejdere. 19 procent af virksomhederne vurderer, at de vil ansætte flere medarbejdere i de kommende tre måneder, fremgår det af konjunkturanalysen fra Håndværksrådet ifølge ErhvervsBladet.