23948sdkhjf

OK Køkkenrenovering: Kunder efterspørger mere miljørigtige køkkener

I stedet for at udskifte hele køkkenet, blot fordi køkkenlågerne ikke længere kan klare mere, har OK Køkkenrenovering gjort en forretning ud af at udskifte og opdatere danskernes køkkener. 

De har ansat en ny forhandler, og han skal være med til at dække området Midt- og Sydsjælland samt Lolland og Falster. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Ikke særligt bæredygtigt at kassere et helt køkken
Den nye forhandler Michael Duus har tidligere arbejdet som køkkensælger, og det var her interessen for mere bæredygtige køkkener begyndte. 

- Her oplevede jeg, at flere og flere kunder efterspurgte genbrug. For eksempel spurgte de, om det var muligt kun at købe lågerne ud fra den tanke, at det ikke er særligt miljørigtigt og bæredygtigt at kassere et helt køkken, hvis det kun er lågerne, der er blevet slidte eller utidssvarende, siger Michael Duus.

Han blev derfor glad, da han fik muligheden for at blive ansat hos OK Køkkenrenovering, der netop har bygget derfor koncept op på genbrug og renovering. 

Lokal produktion gør klimaet en tjeneste
Virksomheden blev stiftet i 2008 af de to partnere
Ole Jensen fra Aalborg og Harry Brogaard fra Vilsund og konceptet var på det tidspunkt helt nyt. Det bygger på at udskifte låger, skuffer og bordplader i bad og køkken frem for at rive det hele ned. 

I tråd med den bæredygtige forretningsplan, får OK Køkkenrenovering i dag produceret alle låger, skuffer og sidegavle hos danske producenter. Den kortere transporttid gør, at der skal bruges færre resurser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094