23948sdkhjf

Historisk palæ på Aalborg havnepromenade har fået gennemgribende make-over

Midtby og havnepromenade i Aalborg er i vild udvikling i disse år og palæet Strøybergs Palæ lader sig ikke blegne til sammenligning og får en gennemgribende make-over - blandt andet med helt nye vinduer. 

Palæet består af i alt 14 herskabslejligheder og har netop fået sat alle vinduer og døre i efter en større totalrenovering. Både tag og bygningens spær har fået en kærlig hånd, det skriver KPK Vinduer og Døre i en pressemeddelelse. 

Der er tale om 125 specialfremstillede træ/alu-dannebrogsvinduer, der har ekstra smalle sprosser på 25 millimeter. 

- Spændende projekt
- Det har været et spændende projekt at renovere Strøybergs Palæ, og vi er yderst tilfredse med det færdige resultat. I forbindelse med renoveringen har vi lagt stor vægt på, at bygningen også fremadrettet skal fremstå med sin oprindelige herskabelige arkitektur og med de flotte detaljer og det imponerende håndværk, lyder det fra direktør i Calum, Jakob Axel Nielsen, som har været bygherre på projektet.

Strøybergs Palæ ligger på havnefronten blev opført tilbage i 1908 af Niels Kaj Strøyberg, som blandt andet var reder hos Aalborg Damskibsselskab og importerede kul. 

Ejendommen er vurderet som bevaringsværdig i klasse fire, der lægger vægt på arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssig udførelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078